Danmarksmesterskab i Webdesign
Om reglerne
At opsætte regler for Webdesign er svært, deltagerne skal have mulighed for at udfolde kreativitet og nytænkning. Kreativitet trives bedst, når der ikke er snærende bånd der holder igen, eller sætter grænser.
Der skal ved et DM dog være lige betingelser for alle deltagere, og derfor er det nødvendigt at have regler der sikrer dette bedst muligt.
Regler
DM i Webdesign er opdelt i to grupper:
- Begyndere
- Øvede
Hver gruppe er opdelt i tre kategorier:
- HTML og CSS
- Grafik
- Websider for Mobile Enheder
Der dystes om 1. 2. og 3. pladser i hver kategori, i begge grupper.
For at konkurrencen kan gennemføres i en kategori, skal der mindst være 2 deltagere tilmeldt i kategorien.
Hvis arrangørerne skønner at en deltager har valgt forkert gruppe, kan deltageren flyttes til en anden gruppe.
Materiale der ønskes bedømt, og ikke hostes af deltageren selv, skal sendes via e-mail til: dmwebdesignatdmwebdesigndotdk, og være pakket som .zip, .tar eller .tar.gz
Materiale der ønskes hostet af DM i Webdesign, kan ikke anvende Server Side Scripting.
De anvendte billeder skal være i .gif, .jpg eller .png format.
Deltageren accepterer ved sin tilmelding, at DM i Webdesign ubetinget og vederlagsfrit, kan lave billeder ud fra skærmdumps, af det indsendte materiale, og bruge disse billeder på DM i Webdesigns hjemmeside.
Deltageren skal ved tilmeldingen kunne dokumentere den fornødne ophavsret til det indsendte materiale, for eksempel billeder og anden grafik.
Det er deltagerens ansvar at sørge for, at det indsendte materiale ikke på nogen måde, er stødende eller krænkende.
Der må ikke indsendes materiale der har været tilgængeligt på internettet, inden konkurrencens start. Dog undtages billeder uden ophavsret, eller hvis deltageren selv har rettighederne til disse.
Sponsorer til DM i Webdesign:








